Byens Køkken

Som madnørder er Byens Køkken optaget af den kulinariske kvalitet, hele tiden at være nytænkende og udvikle nye smagsindtryk - så de kan skabe madoplevelser med omtanke for biodiversitet, dyrevelfærd og miljøet - til glæde for borgere i Odense Kommune – små som store.

I Byens Køkken arbejder de målrettet med bæredygtighed & FN’s verdensmål, når de laver mad fra bunden – både for at passe på den klode, som vores børn skal overtage og for at ruste kommende generationer til at overtage ansvaret for et bæredygtigt Odense.

Vi er de stolte indehavere af det økologiske spisemærke i sølv – så maden er 60-90 % økologisk.

Kom & smag Byens Køkkens sommerfriske nyhed Cheesecake m. stikkelsbær saft, syltede rabarber, frisk dansk solbær & bagt saltet sød kiks.

De glæder sig til at byde jer ind i deres Univers til snakke om mad, måltider, sundhed, økologi, bæredygtighed, smag, klima og meget mere.

(Se detaljerede programpunkter for madaktiviteter under de enkelte dage.)

 

Lokation: Flakhaven

Arrangør: Byens Køkken

Kan opleves følgende dage:

Torsdag den 15. august kl. 15.00-20.00

Fredag den 16. august kl. 10.00-20.00

Lørdag den 17. august kl. 10.00-17.00

Søndag den 18. august kl. 10.00-16.00