Fredag den 19. august

Her på siden kan du se fredagens program for Odense Blomsterfestival 2022.

Alle aktiviteter gratis at deltage i og kræver ikke booking eller billet, med mindre andet er oplyst under den pågældende aktivitet.

Hvordan bliver du 'bi-venlig'

Sted: Vestergade

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Nordfyns Biavlerforening

Nordfyns Biavlerforening medbringer observationsstader med levende bier, og dronningen er selvfølgelig med. Smag på honninger og find ud af, hvor forskelligt honning kan være. Få informationer om at blive ’bi-venlig’. Se og hør om, hvorfor bier og andre insekter er vigtige for bestøvningen af vores frugttræer og andre afgrøder.

Prøv kræfter med pileflet

Sted: Eventyrhaven

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Fyns Flettekursus

Kom og oplev den hyggelige flettekreds ’Fyns Flettekreds’, som medbringer forskelligt fletværk: store og små kurve, flet til haven og til fuglene, pynteting og praktiske ting. Se, hvordan et bundt grene forvandles til smukke og brugbare ting og hvordan barken fra pilen også kan anvendes til fint fletværk. Prøv selv at lave et lille "japansk øje" – Fyns Flettekreds står klar til at hjælpe, så længe lager haves.

Besøg Klosterhavens Univers

Sted: Klosterhaven

Tid: Endelige tider følger.

Arrangør: Klosterhavens venner.

Klosterhaven er et stille rum i Odense bymidte, som er tegnet i 1921 af havearkitekt I. P. Sørensen og er et af byens fineste haveanlæg med en spændende plantesamling af krydderurter og lægeplanter. Klosterhaven passe af Klosterhavens Venner, og under Odense Blomsterfestival vil der løbende være medlemmer, som kan fortælle om haven.

Velkommen i Miljøteltet!

Sted: Klosterbakken ved Domkirken

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Miljøteltet

VandCenter Syd, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation inviterer indenfor i Miljøteltet ved Domkirken. De har masser af gratis aktiviteter for hele familien. Kreative sjæle kan bygge et insekthotel af genbrugsmaterialer. Der er også mulighed for at ”skide til måls”, varme hjernen op ved lykkehjulet eller få rusket op i dine affaldsvaner. Kom og prøv lærerige aktiviteter og bliv klogere på, hvordan vi sammen kan gøre en forskel for kloden.

Natteravnene

Sted: Ove Sprogøs Plads

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Natteravnene

Foreningen natteravnene står klar til at fortælle om deres arbejde med at skabe tryghed i nattelivet.

Ta' med på en eventyrlig rejse

Sted: Flakhaven

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Natureventyr

Tag på digital eventyrlig rejse i udstillingen på Flakhaven med Natureventyr. Hent appen gratis i App Store eller Google Play. Når turen er gennemført, kan diplom hentes ved infostanden på Flakhaven i åbningstiden.

Isblomster i Brandts Passage

Sted: Brandts Passage

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Brugerforeningen Brandts Klædefabrik

I Brandts Passage er årets tema til Blomsterfestivalen isblomster. Publikum vil kunne placere sig i midten af det hele, når vi folder den største Isblomst af dem alle ud i Farvergården. Isblomsten består af 96 hvide altankasser og får en diameter på 7 meter når den er samlet.
Brandts Passage bliver en snedronning værdig.

Forunderlige blomster i Kejserens have

Sted: Vintapperstrædet

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Vintapperstrædet

Vintapperstræde bliver omdannet til Kejserens have, som man kender det fra H.C. Andersen eventyret om Nattergalen. I haven kan man se de forunderligste blomster og ved de aller prægtigste er der bundet små klokker så man ikke går forbi dem uden at bemærke dem. Farverne er varme i røde og bordeaux nuancer og over gaden vil der hænge kinesiske lanterne og fuglebure til nattergale, fyldt med blomster.

Mød rosenforædleren bag Rosa’s Roser

Sted: Vintapperstrædet

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Roses Forever

  • Mød Rosa Ekelund og få en snak om de forskellige roser.
  • Køb dejlige haveroser og få gode råd af rosen-eksperter fra ’Roser i Danmark’.
  • Smage den nye rosévin.
  • Salg af både vin, haveroser og potteroser.
  • Vind skønne vin- og rosenpræmier i Rosas daglige konkurrencer - hver dag trækkes flere vindere. Se mere på Rosas Roser Facebook.

Salg af hortensiaer fra Schroll Flowers

Sted: Eventyrhaven

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: Schroll Flowers

Gartneriet Schroll Flowers står klar til at besvare spørgsmål og give tips & tricks om deres hortensiaer. De er blandt verdens største producenter af hortensiaer og har også deres egen forædlingsafdeling. Her finder du hortensiaer i forskellige farver.

Odense vil være Danmarks vildeste kommune!

Sted: Eventyrhaven

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: VILD - Odense Kommune

Lær om biodiversitet, bland en frøbombe og se, hvordan man kan lave et insekthotel ud af en træstamme på Odense Kommunes biodiversitetsstand.

Hvad laver man på KOLD?

Sted: Platanpladsen

Tid: 10.00-20.00

Arrangør: KOLD College

Fremvisning af uddannelserne som gartner, anlægsgartner og skovtekniker.
Prøv kræfter med de forskellige uddannelser og mød uddannelsesvejlerne fra KOLD College.

Lav din egen pesto med krydderurter dyrket i skolens væksthus. Så længe lager haves. Prøv at arbejde som anlægsgartner og lav din egen belægning. Hør også om regnvandshåndtering og biodiversitet. Se Skovteknikerens udstyr og se hvor lang tid du kan holde en motorsav i strakt arm.

Ballet på Amfiscenen

Sted: Amfiscenen

Tid: 11.00-11.30

Arrangør: Det Kongelige Teater - Balletskolen Odense

Kom og oplev DGU-elever fra Det Kongelige Teater - Balletskolen Odense danse på Amfiscenen i den smukkeste kombination af moderne dans og klassisk ballet.

Kom og få en sjov smagsoplevelse

Sted: Platanpladsen

Tid: 13.00-15.00

Arrangør: Viumlund Krydderurter

Rikke fra det Fynske gartneri Viumlund Krydderurter fortæller om deres gartneri og krydderurter og uddeler smagsprøver. Hun giver også fif til, hvordan du kan arrangere dine krydderurter i krukker og skabe insektliv i haven eller på terrassen.

En vandring gennem H.C. Andersen Haven

Sted: H.C. Andersen Haven - foran indgangen til H.C. Andersens Hus

Tid: 15.00-15.30

Arrangør: H.C. Andersens Hus

(Der er plads til 25 deltagere efter først-til-mølle-princippet, så kom i god tid)

En gåseurt, en sommergæk. H.C. Andersens forstod som få at se magien i det nære og finde historier i selv den mindste plante. H.C. Andersens Hus inviterer på vandring via snoede stier i den smukke H.C. Andersen Have. Kom og hør, hvordan haven indgår i formidlingen af Andersens eventyrlige univers i H.C. Andersens Hus. Og få en lille smagsprøve på de øl, som museet har udviklet i samarbejde med Mikkeler, og som har udgangspunkt i netop haven.

Den mystiske blomsternymfe

Sted: Flakhaven og Vestergade

Tid: 15.00-15.30

Arrangør: Enchanted Flower

Oplev nymfens magiske, lille verden fyldt med sommerfugle og charme, når hun glad ruller rundt i gaderne og møder festivalgæsterne. Omkring hende trives blomster og små væsner – og hvis du trykker på den store knap på globen, kan du opleve en smuk overraskelse.

H.C. Andersen Paraden

Sted: Flakhaven

Tid: 15.30

Arrangør: H.C. Andersen Paraden

H.C. Andersen Paraden viser små udpluk af deres eventyrlige forestilling. Følg deres optog til eventyrhaven og se hele forestillingen på Eventyrslottet.

Ballet på Amfiscenen

Sted: Amfiscenen

Tid: 16.00-16.30

Arrangør: Det Kongelige Teater - Balletskolen Odense

Kom og oplev DGU-elever fra Det Kongelige Teater - Balletskolen Odense danse på Amfiscenen i den smukkeste kombination af moderne dans og klassisk ballet.

H.C. Andersen Paraden

Sted: Eventyrslottet i Eventyrhaven

Tid: 16.00-16.30

Arrangør: H.C. Andersen Paraden

Kom og se deres forestilling '24 eventyr på 24 minutter', hvor vi møder en lang række af figurerne fra H.C. Andersens eventyr i en festlig forestilling.

Lav en smuk krans med planter

Sted: Flakhaven

Tid: 16.00-17.00

Arrangør: Blomsterdesign by Vembye

Deltag i en gratis workshop på Flakhaven med Faglærer og blomsterdekoratør Dorthe Vembye. Hun underviser dig i at lave en smuk krans med planter til havebordet. Der kan være 20 deltagere pr. workshop og her gælder først til mølle princippet.

Den mystiske blomsternymfe

Sted: Flakhaven og Vestergade

Tid: 16.30-17.00

Arrangør: Enchanted Flower

Oplev nymfens magiske, lille verden fyldt med sommerfugle og charme, når hun glad ruller rundt i gaderne og møder festivalgæsterne. Omkring hende trives blomster og små væsner – og hvis du trykker på den store knap på globen, kan du opleve en smuk overraskelse.

Ballet på Amfiscenen

Sted: Amfiscenen

Tid: 17.00-17.30

Arrangør: Det Kongelige Teater - Balletskolen Odense

Kom og oplev DGU-elever fra Det Kongelige Teater - Balletskolen Odense danse på Amfiscenen i den smukkeste kombination af moderne dans og klassisk ballet.

Den mystiske blomsternymfe

Sted: Flakhaven og Vestergade

Tid: 17.30-18.00

Arrangør: Enchanted Flower

Oplev nymfens magiske, lille verden fyldt med sommerfugle og charme, når hun glad ruller rundt i gaderne og møder festivalgæsterne. Omkring hende trives blomster og små væsner – og hvis du trykker på den store knap på globen, kan du opleve en smuk overraskelse.

 

Alle tider er vejledende.