Årets tema

Odense Blomsterfestival er hvert år udsmykket på baggrund af et bestemt tema.

Årets tema i 2022 er 'Den eventyrlige Have'

På sine rejser i Europa beundrede og skildrede H.C. Andersen både den storladne, vilde natur og de park- eller haveanlæg, han besøgte. Hans rejser og bevægelser omfattede dog i endnu højere grad Danmark og de danske landskaber. Han besøgte den jyske vestkyst, passerede over den jyske hede, rejste gennem bondeland, så kålgårde og æblehaver, vandrede i skove, og alle steder lod han begejstret pennen fastholde, hvad han så og sansede. Et særligt sted, hvor inspirationen groede i Andersen, var på hans ophold på de danske herregårde, hvis store parkanlæg har lagt flora og stier til mange af Andersens eventyr.

Digtkredsen ”Alphabet-Bouquet” fra 1946 er en poetisk blomsterranke. Andersen taler med blomsterne, en for hvert bogstav i alfabetet, og sanser sig ind i deres magi og deres særlige fortælling. Agurke-blomsten er måske mest til nytte for grøntsagen: ”Een seer man født for Prosa og Een for Poesi, / Een skabtes for Agurker og Een for Potpouri!”. Ærteblomsten, der er sidst, får en vittig væksthistorie med, for ordet ’bælle’ kan betyde noget som svulmer og vokser, ærten får jo en stor familie i form af ærter i bælgen: ”Den fineste Blomst med bedste Villie, / Tidt ender som Bælle med stor Familie.” Undervejs i Andersens fortryllende buket møder vi magien i Ulvefod: ”Det mindste Blad er Hexeri, / Der sidder en levende Sjæl deri!” og kærlighedslængslen i mødet med Violen: ”Fra den Tid jeg dine Øine saae, / Er ingen Violer rigtige blaae!”.

Andersen er mester i sanselighed og fantasi, når han således skildrer blomsternes sjæl. Det gentager sig i den lange række af eventyr, hvor vilde blomster og havens blomster får lov til at fortælle sig. Det gælder i ”Sneedronningen”, i ”Gaaseurten”, ”Sommergækken”, ”Grantræet”, ”Hørren” eller ”Sneglen og Rosenhækken”, hvor planterne fortæller. Det er jo det særlige ved Andersens fortællekunst, at ting og planter bliver tillagt særlige egenskaber og temperament, men de forbliver ting eller planter. De er ikke, som fx i Disney’s univers, pludseligt blevet til mennesker. Så havens og naturens blomsterpragt er naturens eget sprog hos Andersen. Derfor er H.C. Andersens eventyrlige skildringer af en alsidig planteverden en storslået hilsen både til den sanselighed, der opstår i vores møde med blomsterhavets skønhed, og til den mangfoldighed, som vi i dag må kæmpe for i bestræbelsen på at bevare biodiversiteten i den omgivende natur.

Det er skønt som sommerens blomsterspring at lade H.C. Andersens blomstrende fantasi folde sig ud i frugtbar buket og potpourri med de danske gartneres eventyrlige kreationer. Blomsterfesten er haven i H.C. Andersens Festivals og fynsk magi. Lad Andersen få det sidste ord om Ildliljen: ”I denne Blomst vi to forenes sammen, / Du er den friske Lillie, jeg er Flammen!”

 

En del af H.C. Andersen Festivals

Da Odense Blomsterfestival i foråret 2020 blev en del af H. C. Andersen Festivals, blev det besluttet, at temaerne fremover skal baseres på et kreativt fundament, der tager udgangspunkt i H.C. Andersens Univers.

Festivalens kreative fundament er udarbejdet af professor emeritus cand. phil.  Johs. Nørregaard Frandsen, tidligere leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet Odense. 

Du kan læse mere om fundamentet i H.C. Andersen Festivals her.