24

FØLG OS PÅ fbininsta #odenseblomsterfestival

Odense Blomsterfestival er byens smukkeste festival, som har eksisteret siden år 1999, hvor vi i de dage hvor Blomsterfestivalen afvikles, får besøg af mere end 230.000 mennesker fra nær og fjern, både af turister og fagfolk.
Festivalen afholdes i Odense bymidte, hvor myriader af kreative blomstermiljøer vil pryde gader og stræder.
Alt i alt en buket af oplevelser for hele familien og er helt gratis at besøge!

Her er et udpluk hvad vores gæster sagde i 2018:

Kilde: @Odenseblomsterfestival

Berit
– Blomsterne giver liv og glæde og duft i byen og i mit hjerte. Dejlig inspiration og flotte spændende ideer. Jeg kommer sjældent til centrum, men BLOMSTERFESTVAL trækker mig altid derind. Fasthold endelig Odenses bedste tradition. Ville ønske der året rundt var flere blomster i byen.

Frank, Valby
– Vi har gjort det til en tradition at køre fra Hvidovre til Odense og tage en overnatning på Hotel Ansgar os så gå på oplevelse i den blomster smykkede by, og det bedste er at finde den flotteste opstilling af blomster. Askepots store sko fyldt med et farverigt, duftende blomsterflor er en af vores favoritter.

Lina
– Elsker at se hvert år hvordan de kreative folk år efter år overgår sig selv og pakker byen ind i det smukkeste duftende blomsterflor.

Birthe, Odense
– Jeg elsker alle slags blomster, nyder hele stemningen, farverne, duftene og har været der hvert år siden det startede, et af sommerens store højdepunkter.  

Gitte, Munkebo
– Blomsterfestivalen er bare så flot og der er altid nyt kreativt projekt hvert år. Det er super spænende og det gør mig glad at se alle de ideer med blomster på en helt ny måde.