Alle potteplanter sponsoreres
af de danske potteplantegartnere
Hovedsponsor:
Partnere:
Hjemmesiden er udarbejdet af UNIQUEPIXELS
Kold college
Kold college er en uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelser inden for området ”Fra jord til bord”. Uddannelserne er fordelt på 5 uddannelsesafdelinger: Kold jordbrug, Kold levnedsmiddel, Kold naturvidenskabelige gymnasium, Kold mejeri og Kold akademi, som udbyder videregående uddannelser i samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt.

Kold jordbrug er den afdeling, som for skolens vedkommende spiller hovedrollen på Blomsterfestivalen. Det er grundforløbselever og lærere herfra, som hvert år i dagene op til festivalen er i fuld sving, når der skal plantes blomster og byen udsmykkes. Det er også dem du møder på Platanpladsen overfor Flakhaven.

I år bliver de dog ikke alene på scenen, her får de selskab af Kold levnedsmiddel. De vil være med til at skabe østerlandsk stemning med små lækre smagsprøver fra deres ”udekøkken”.

Når blomsterfestivalen er afsluttet, kan Kold jordbrug se frem til et spændende efterår.

Grundforløbseleverne er nu samlet på Bjørnemosevej og helt nye lokaler står klar til at modtage det rekordstore antal elever, der starter på ”Dyr, planter og natur”. Hele foråret har anlægsgartnerne haft travlt med at anlægge udendørsarealerne, med små haver og hyggelige uderum, hvor eleverne kan hygge sig og slappe af i pauserne. Også de øvrige elever har haft travlt med nyanlæg. I et spændende samarbejde har dyrepasser-, væksthus- og anlægselever skabt et helt nyt zoologisk anlæg, hvor danske dyr og dansk natur er omdrejningspunktet.

Kold jordbrug tilbyder også spændende blomsterbinderkurser, der dækker hele repertoiret lige fra begynderkurser og til kurser for faglærte blomsterbindere/dekoratører. Indtil videre udbydes kurserne fra lokalerne på Slettensvej, ligesom hovedforløbet for væksthusgartnere også afvikles her.

Læs mere om Kold college i ”KOLD MAGASINET”.