|
Dramatik og guddommelige fortællinger kommer til udtryk på Flakhaven ved Blomsterfestivalen 2011.
Pladsen vil være opbygget i Asgaard- Midgaard og Jotunheim, de 3 verdener hvor guder, mennesker og jætter har deres færden.
Et bjerglandskab med sjove og lidt farlige Jætter. Midgaard med den nordiske køkkenhave og et vikingeskib der sejler gennem de blå bølger.
I Asgaard kommer Thor med sin hammer i fuld fart over pladsen trukket af sine geder. Og ikke mindst Odin som har givet navnet til Odense, siddende i sin stol omgivet af ravne og hans kampklare hær.
Men centralt for disse verdener er Yggdrasil- verdenstræet som er grundstammen for hele den Nordiske mytologiske verden. Et kæmpe træ placeret midt på Flakhaven skabt af planter.
Yggdrasil får sin næring via rødder der når ud til Mimers brønd i Jotunheim og fra Urds brønd i Asgaard.
Et kæmpe show udtrykt med blomster og planter.
|